Klokken er 14.30 den 22. maj 2013, og øverst på BBC News hjemmeside er en kort historie om en mand, der bliver "angrebet" på gaden i Woolwich i det sydlige London. Historien er bemærkelsesværdig for sin almindelighed: en mand har været offer for et overfald uden for en hærkaserne, og politiet er til stede, rapporterer BBC. Gadekriminalitet i det sydlige London er ikke ligefrem sjælden. Det ville normalt ikke komme på forsiden af den lokale avis, endsige toppen af BBC News hjemmeside. Hvad helvede foregår der?
Den virkelige historie går i stykker på Twitter, og helvede er ikke en helt upræcis beskrivelse, da en lokal musiker, der er ude og købe frugt og grønt, pludselig bliver en frontline-reporter.
“Åhhhhh myyyy Gud!!! Jeg ser bare en mand med hovedet hugget af lige foran mine øjne!” tweeter @Boyadee, i en besked, der hurtigt er retweetet titusindvis af gange.
Klik nu her
Grafiske billeder: flytter sociale medier grænser?
"Åh gud!!! Den måde, Feds tog dem ud på!!! Det var en kvindelig politibetjent hun kom ud af pisken og startede lige med bussssin skud!!” Hans rapporteringsstil er et stykke fra BBC-stilguiden, men han har fået alles opmærksomhed.
"Den første fyr går efter hunnen fodret med machete, og hun ikke engang rampe, hun tog mand ud som robocop aldrig set nød sådan."
"Så prøver den næste breda bus af den rustne 45'er, og den giver bare bagslag og blæser en mands finger ren af... Feds kælede ikke for bare at tage ham ud!!"
I mellemtiden forbliver den detaljefri BBC-rapport stort set uændret øverst på siden, dens redaktører er tydeligvis klar over, at en større, rædselsvækkende hændelse finder sted, men hæmmet af det (velsagt beundringsværdige) krav om at dobbelttjekke fakta, før de rapporteres til verdenen. Og så fortsætter BBC med at køre en uoverensstemmende, men faktuelt korrekt historie øverst på listen site, mens alle med en Twitter-konto følger den grufulde kommentar fra dem på scene.
Før BBC eller en anden tv-station når at få et kamerahold til stedet, bruger en forbipasserende sin smartphone til at optage en ekstraordinær monolog af en af de påståede angribere, som griber, hvad der ser ud til at være en kødklog i sin blodige hænder. Traditionelle medier bruger sit sidste tilbageværende trumfkort - penge - til at erhverve optagelserne, hvor ITV News hævder de eksklusive rettigheder til videoen til sin tidlige aftenudsendelse, men dette er uden tvivl en begivenhed, hvor Twitter og såkaldte borgerjournalister har overstrålet fagfolk. Og det er på ingen måde den første.
Det arabiske forår, London-optøjerne, Boston-bombningerne - det er alle store begivenheder, hvor Twitter og sociale medier har sat nyhedernes dagsorden. Men hvilken indflydelse har dette hastværk af amatørnyhedsrapportering på selve nyhederne? Hvordan konkurrerer tv-selskaber og aviser, når de bliver slået til næsten alle større hændelser af hundrede tilskuere med smartphones? Og er det nu sådan, at nyhedsprofessionelle kopierer amatørerne, og ikke omvendt?
Boston bombninger
Bombningerne ved Boston Marathon i april sidste år tilbød en fremragende illustration af sociale medier på sit uovertrufne bedste og dets rystende værste, når det kommer til at dække store nyhedshistorier. Selvom tv-stationer og aviser allerede var på stedet for at dække marathonet, kom de mest lysende tidlige rapporter om angrebet fra Twitter.
Næsten umiddelbart efter den første eksplosion begyndte øjenvidner at beskrive og fotografere hændelsen. Et kort oprettet efter begivenheden registrerede mere end en halv million individuelle tweets om angrebet fra Boston-området i de følgende tre timer. Twitters ekkokammereffekt fik disse tidlige tweets til at stige rundt omkring i verden millioner af gange og gav fjerne iagttagere en håndfuld konti at holde fast i for live-opdateringer, mens nyhedshold skyndte sig til scene.
Traditionelle medier var straks på bagkant og modtog deres opdateringer fra Twitter ligesom resten af os. Folk, der tændte for tv'et for at se nyhederne udfolde sig, var skuffede over at se tv-selskaberne halte bagefter, hvad de læste på deres pc'er og smartphones. Selv The Boston Globe – som ikke havde nogen undskyldning for ikke at have journalister på scenen – afleverede midlertidigt sin hjemmeside til et live Twitter-feed, der retweeter beskeder fra øjenvidner og beredskabstjenesterne i stedet for sine egne journalister.
BBC kom i særlig hård kritik et par dage senere, som mange mennesker beskyldte det for at være langsom med at identificere de hovedmistænkte og foragtede dens forsigtige rapportering om den væbnede menneskejagt på dem. Mens Twitter brændte med gribende øjenvidneberetninger om den væbnede belejring, der fandt sted i Boston, var BBCs radio- og tv-reportager igen et skridt bagud.
"BBC er i en usædvanlig position, fordi den har flere platforme end nogen anden journalistisk organisation, jeg kender," skrev Charlie Beckett. stiftende direktør for POLIS-tænketanken for journalistik ved London School of Economics, om dens dækning af bombejagten i Boston. "Det har også en bevidst verifikationspolitik snarere end blot spekulationer eller fortællinger. Så på trods af en fremragende nyhedsafdeling på sociale medier, vil det altid føles lidt 'bagud' på historier som denne."
Hvis BBC udviste bevidst forsigtighed, var det ikke uden god grund. Umiddelbart efter bombeattentaterne i Boston har brugere af sider som Twitter, Facebook og især reddit pored over billeder og videooptagelser af scenen kort før angrebet i et forsøg på at crowdsource identiteten af angribere. New Statesman beskrev processen som en "racistisk Where's Wally", hvor webstederne stort set forsøgte at identificere ikke-hvide mænd, der bar rygsække.
